Juleaftensfest

Juleaften er der feststemning i Brønderslev Sognegård. Her inviterer Brønderslev Provsti nemlig hvert år til juleaftensfest for alle interesserede. Hold øje med invitation til årets juleaftensfest her på siden.

Et værtspar samt et hold af frivillige sørger for en hyggelig og helt klassisk juleaften. Der vil både være traditionel dansk julemad, juletræ, julegaver, julesange og -salmer. Inden juleaftensfesten er der mulighed for at deltage i julegudstjeneste i Brønderslev Kirke, hvorefter der er kaffe og juleknas i sognegårdens café.
Aftenen slutter kl. ca. 21.00, og der er mulighed for gratis hjemtransport.

Har du lyst til at være frivillig hjælper ved juleaftensfesten, kan du kontakte Else Hansen, som er formand for diakoniudvalget else.preben@bbnpost.dk

Juleaftensfesten arrangeres af Brønderslev Provstis diakonigruppe og Menighedsplejen ved Brønderslev Kirke. Læs mere om Diakonigruppens arbejder her.