Folkekirkens Feriehjælp
Brønderslev Provsti sender hver sommer 6 børnefamilier fra Brønderslev Kommune afsted på gratis sommerferie. I sommeren 2026 går turen til Vigsø Feriecenter i uge 27, hvor hver familie får eget feriehus og alle omkostninger betalt.
Ferien arrangeres i samarbejde med Folkekirkens Feriehjælp og Arbejdsmarkedets Feriefond og er beregnet for børnefamilier, som ellers ikke ville have mulighed for at komme på ferie. Med på ferien er et par værter, som sørger for at danne gode og hyggelige rammer for ferien. NB: Ferien er for familier, der bor i Brønderslev Kommune.
Kontakt Brønderslev Provsti på mail broenderslev.provsti@km.dk for at få tilsendt ansøgningsskemaer.
Sommerferieturen er arrangeret af Provstiets diakonigruppe, som har fokus på kirkens omsorgsarbejde for ensomme, syge eller på anden vis udsatte mennesker i Brønderslev Provsti. Gruppen består af en række frivillige samt provstiets diakonipræst.
Læs mere om gruppen her