MENU

I Brønderslev Provsti holdes der julegudstjeneste på mange forskellige måder!

131975238_2598140797143705_2484088331180932684_n.jpg
22-12-2020

Sent mandag aften (21.12.) kom der nye skærpede retningslinjer for folkekirken vedr. julegudstjenesterne. Det betyder endnu større mangfoldighed i afholdelsen af julegudstjenesterne og der lægges op til kortere gudstjenester. 

Hold dig opdateret
Og det ændrer sig hele tiden. Øverst på siden her, kan du klikke på billedet af de enkelte kirker og derfra komme til kirkernes hjemmesider og facebooksider, hvor der meldes aktuel information ud vedr. julegudstjenesterne. 
 

Udendørs jul og julevandring
Flere steder er der udendørs gudstjenester (I Asaa, i Jerslev og i Hjallerup). Og mange steder livestreames gudstjenesten, eller der udsendes en optaget gudstjeneste på kirkens hjemmeside eller facebookside.
I Dronninglund kan du følge Vejen til Betlehem, som er en vandretur, med forskellige aktiviteter og fortællinger undervejs. Turen begynder ved Skovkiosken i Dronninglund, når det passer dig mellem kl. 9.00 juleaftensdag og til solnedgang den 25.12. Turen slutter ved Dronninglund Kirke. 

 

Nye retningslinjer for folkekirken og trossamfund pr. 21.12: 

De nye, skærpede retningslinjer omfatter bl.a.

🔹 Indendørsgudstjenester bør begrænses til højest at vare 45 til 50 minutter

🔹 Opfordring til alternativer til fællessang - f.eks. færre salmer og vers eller at koret synger og kirkegængerne nynner med lukket mund

🔹 Mulighed for yderligere afstand og begrænsning af deltagerantal vurderes lokalt

🔹 Overveje om gudstjenester skal flyttes udendørs eller afholdes som drive-in-gudstjenester - og supplere med livestreaming, hvis det forventes, at der kommer mange kirkegængere

Areal- og afstandskrav, krav om mundbind og sprit osv. gælder selvfølgelig stadigvæk.

Læs de nye retningelinjer her: https://www.km.dk/aktuelt/singlevisning/opdaterede-corona-retningslinjer-for-folkekirken-og-andre-trossamfund

Ultimate Web A/S