Fastelavn TO-GO
I år bliver kirkernes fastelavnsfest til en række fine to-go-tilbud, fest på Zoom, familieløb og gudstjenester
Normalt – indbyder mange kirker til byens fastelavnsfest i samarbejde med de lokale foreninger. I år er festen aflyst fordi det ikke er muligt at mødes.
Men flere kirker har derfor tænkt fastelavnsfest og fastelavnssjov ud af de vante rammer. Derfor kan man i flere af Folkekirkerne i Brønderslev Kommune hente en Fastelavnspose, deltage i et Fastelavns-familieløb eller komme til noget så nyt som fastelavnsfest på Zoom.
Find alle tilbuddene under "Arrangementer" i menuen til højre eller klik her: https://broenderslevprovsti.dk/arrangementer.aspx og nyd aktiviteterne med familien.
Der er også fastelavnsgudstjenester i de lokale kirker eller online. Find gudstjenestetiderne her: https://broenderslevprovsti.dk/gudstjenester.aspx. Alle steder er det en kort gudstjeneste på en halv time. I Agersted opfordres børn (og voksne) til at komme udklædt – og der er slikpose til børnene. I Asaa kan man hente en fastelavnspose inkl. fastelavnsboller, som kan nydes til onlinegudstjeneste om eftermiddagen.
Læs mere om hvad fastelavn er, og hvilke traditioner, der er her: www.kristendom.dk/indf%C3%B8ring/hvad-er-fastelavn