MENU

Fokus på demens: 
Demensvenlig gudstjeneste og Samtalegruppe for pårørende til demente

Folkekirkerne i Brønderslev Kommune har en arbejdsgruppe, som særligt har fokus på det sociale arbejde, hvor man kan hjælpe mennesker i forskellige livssituationer. 
I dette efterår er der særligt fokus på DEMENS. I samarbejde med Brønderslev Kommunes Demenskoordinator, tilbyder sogne- og diakonipræst Ivana Høgagard en ny samtalegruppe for pårørende til demensramte. 
Formålet med gruppen er at støtte de pårørende, som er i en meget krævende og sårbar situation. 


Ivana Høgagard fortæller om samtalegruppen: ”Vi vil i dette forløb hjælpe hinanden med følelsesmæssig støtte, som man som pårørende har brug for, men ikke altid har tid eller plads til. At sidde i en gruppe med andre, som er i samme situation, og som man kan spejle sig i, kan give luft til udfordringerne i hverdagen og mindske følelsen af ensomhed i den svære situation som pårørende”.  
Undervejs ledes samtalen hen omkring emner som bl.a. Hvilke følelser fylder i sygdomsforløbet og hvordan har demensen påvirket forholdet til den anden?
Gruppen mødes seks gange hen over vinteren. Tre gange i Brønderslev Sognegård inden jul og efter jul fortsætter gruppen med tre gange i Hjallerup Kirkehus (som indvies til december). 
Kontakt diakonipræst Ivana Høgagard eller demenskonsulent Vivi Ahmio og hør mere. 
HENT FOLDEREN HER

Information: Kontakt Sogne- og diakonipræst Ivana Høgagard tlf. 2464 5639 eller mail: ih@km.dk 

 

Ultimate Web A/S