MENU

Mindegudstjeneste i anledning af Verdensdagen for Selvmordsforebyggelse

Kender du en, som livet blev for tungt for?

I anledning af verdensdagen for selvmordsforebyggelse inviteres igen i år til mindegudstjeneste i Sognegården i Dronninglund.

Sognepræst Hanne Svensmark, som selv mistede sin mand til selvmord i 2003, står for gudstjenesten. Den er for alle, som føler sig berørt af selvmord, hvad enten det er sket for nylig eller for mange år siden.

Foreningen Efterladte efter Selvmord og Netværket For Selvmordsramte (NEFOS) vil efter gudstjenesten kort fortælle om deres tilbud i Nordjylland.

Derefter drikker vi kaffe, og der vil være mulighed både for en fælles samtale under ledelse af Hanne Svensmark og for at tale individuelt med foreningens repræsentanter.

Arrangeret af Dronninglund/Dorfs og Brønderslev Provstis Diakoniudvalg

Ultimate Web A/S