MENU

GRIB ØJEBLIKKET - EN TEMADAG OM DEMENS



Juleaften - i godt og hyggeligt selskab 

Juleaften for alle

”Vi håber, at det bliver en rigtig hyggelig juleaften – ligesom hjemme hos mor” – ordene kommer fra sognepræst Steen Rughave fra Brønderslev. Sammen med sin kone, Ellen, er han igen i år  vært for juleaftensfejringen i Brønderslev Kirke.

Værtsparret håber, at mange har lyst til at holde jul sammen med dem. Alle – fra hele Brønderslev kommune og omegn, er velkomne til at fejre en hyggelig og klassisk juleaften i sognegården. Juleaften er for alle: børn og voksne, unge og ældre og håbet er, at dette kan være et tilbud, som mange har lyst til at benytte sig af. I stedet for at rejse væk, sidde få eller alene, eller tage til den anden ende af landet, kan man og fejre jul i Brønderslev.

 Else Hansen fra arrangementsgruppen glæder sig over, at frivillige har meldt sig til at hjælpe og de sørger for at pynte op, dække julebordet og servere den gode julemad. 

Gudstjeneste og kaffehygge i pejsestuen
Arrangementet begynder med mulighed for julegudstjeneste i Brønderslev kirke. Efter begge gudstjenester er der kaffe og juleknas i den hyggelige pejsestue før julemiddagen serveres.

Når maden er spist, tændes lysene på juletræet og den traditionelle juleaften fortsætter med julesalmer, læsning af juleevangeliet, julegaver – og mon ikke også præsten tager en god julehistorie med?

Arrangementet slutter kl. 21.00 og der bliver sørget for gratis hjemtransport hvis det ønskes. Man skal selv finde ud af at komme hen til kirken og er det et problem, kan kirkekontoret være behjælpelige med en løsning.

Indbydelse og detaljeret program fås i kirkerne og hos præsterne i hele Brønderslev kommune og ved henvendelse til Brønderslev kirke.

 

Information:

Tid: 24. december 2017.

Juleaftensgudstjeneste kl. 14.00 eller 15.30. Julemiddag kl. 17.30

Afslutning kl. 21.00

Pris: Børn gratis, voksne 125 kr.

Tilmelding, betaling og bestilling af hjemtransport skal ske til Kirkekontoret i Brønderslev tlf. 9882 0713 senest tirsdag 15. december.

Kontakt: Else Hansen tlf. 2040 5835

Ultimate Web A/S