MENU

Den unikke trio

Den Unikke Trio i Hellevad Kirke

Torsdag 15. marts 2018, 19:00

"Den Unikke Trio" består af Tina Siel, Tine Lilholt og Knud-Erik Thrane og giver en koncert med deres stemningsfulde og glade forårsrepertoire.

Tina Siel er kendt for sin fløjlsbløde stemme, skønne fortolkninger af salmer og sange og sit altid gode humør.

Tine Lilholt er kendt fra sine mange år i Lars Lilholt Band. Tine spiller både fløjter og harpe og er et geni til at finde ind i fløjtens sjæl i sine flotte improvisationer. Tine vil ligeledes ved denne koncert spille harpe, som hun nu mestrer og vil akkompagnere på dette svære instrument.

Pigerne vil blive professionelt understøttet af pianist Knud-Erik Thrane, som med sin indføling og smukke harmonier vil fuldende trioens ramme for en meget hyggelig og stemningsfyldt koncertoplevelse.

Koncerten indeholder både danske, svenske, norske og engelske sange og salmer samt et par smukke ballader. Trioen indlægger altid et par fællessange, ligesom der også vil være solopræstationer på de forskellige instrumenter.

"Den Unikke Trio" har arbejdet sammen i 14 år og har med succes rejst rundt i landet, hvor der alle steder bliver meldt om fulde huse, og gruppen har fået virkelig gode anmeldelser. Trioen startede som en julekoncert-trio, men spiller nu hele året rundt, med et repertoire, som består af traditionelle danske, svenske, norske mere eller mindre kendte sange, instrumental numre, som kan være både lidt klassiske og nyere, samt egne kompositioner.

”Den Unikke Trio” har indspillet to cd´er. En jule-cd ”Glædelig jul – fra os til jer” fra 2010, samt ”Tidens Gang” med forårs og sommersange fra 2014. Begge cd´er kan købes i Tine Lilholts webshop.

Glæd jer til denne koncert og tag en skøn forårsstemning med hjem.

Ultimate Web A/S